Studiesystemer

Nyhed

Orientering om og varsling af årgangskopiering i Modul- og Studieordningsbasen

Lagt online: 03.09.2018

Mandag den 1/10 2018 klokken 16:00 foretages der årgangskopiering i Modulbasen og Studieordningsbasen. Dette tidspunkt markerer samtidig deadline for inddatering og publicering af eksisterende studieordninger og moduler. På EST har studienævnene og skolerne ansvaret for inddateringen, mens Fakultetskontoret har ansvaret for publiceringen, mens Fakultetskontoret for HUM/SAMF har ansvaret for både inddatering og publicering.
 
Den 1/10 markerer desuden dagen, hvor legalitetskontrollen af studieordninger overgår fra Uddannelsessekretariatet på Fakultetskontoret til Studielegalitet i Studieservice.
 
Når årgangskopieringen foretages, vil alle publicerede moduler og studieordninger i årgang 2018/19 blive kopieret til årgang 2019/20, hvor de sættes i status ’Hos forfatter’. Årgang 2018/19 forbliver uændret.
 
Vær opmærksom på at få publiceret alle moduler og studieordninger inden deadline, da de ellers vil skulle kopieres individuelt og manuelt til den nye årgang.
 
Den 2/10 2018 om formiddagen vil alle moduler i den nye årgang 2019/20 blive publiceret af Studie-IT, mens alle studieordninger skal sendes manuelt igennem godkendelsesforløbet som sædvanligt. Er der behov for at foretage ændringer til moduler efter publiceringen, er der naturligvis ikke noget i vejen for dette, ligesom årgang 2018/19 holdes åben for redigering.
 
Herefter skal rettelser vedrørende studieåret 2019/20 foretages i årgang 2019/20, mens rettelser til indeværende studieår foretages i årgang 2018/19.
 
Nye studieordninger med ikrafttrædelse september 2019 skal pr. 2/10 oprettes i årgang 2019/20, og fristen for indsendelse af nye studieordninger til Studielegalitet er senest den 1/11 som sædvanligt. De nye moduler og studieordninger skal sendes til Studielegalitet via Modulbasen og Studieordningsbasen og dermed ikke længere i word-skabeloner pr. mail.
 
NB: Et større antal publicerede moduler i årgang 2018/19 har ikke udfyldt feltet ’Undervisningssprog’. De vil blive kopieret med til den nye årgang 2019/20, men vil ikke blive automatisk publiceret af Studie-IT, hvis ikke feltet er udfyldt den 1/10 2018. På EST skal moduler, der ikke allerede er udfyldt med ’Undervisningssprog’, først udfyldes efter årgangskopieringen, mens Fakultetskontoret på HUM/SAMF sørger for at udfylde alle moduler med ’Undervisningssprog’ inden årgangskopieringen.
 
Hvis du har brug for overblik over din bestand af moduler og studieordninger og deres status, vil vi anbefale at:

 
Hvis du har spørgsmål til årgangskopieringen eller har brug for hjælp til at danne dig et overblik, er du velkommen til at kontakte Studie-IT eller de sædvanlige sagsbehandlere på Fakultetskontorerne på henholdsvis EST eller HUM/SAMF
 
Læs eventuelt mere om årgange her – vær dog opmærksom på, at datoen for kopiering er flyttet i år på grund af inddateringsperiodens udløb den 1/10.