Det er nu muligt at angive undervisningssprog for et modul - der kan vælges 'Dansk' og/eller 'Engelsk'. Denne funktion skal bruges for at vise udadtil, hvilket sprog de enkelte moduler undervises på. Feltet er obligatorisk at udfylde, hvorved der kan søges på undervisningssprog i den offentlige visning af Modulbasen. Det kan f.eks. hjælpe internationale studerende med at få et overblik over hvilke moduler på AAU, som undervises på engelsk.
Allerede publicerede moduler bliver ikke berørt af implementeringen, men for nye moduler skal feltet udfyldes førend de kan godkendes og publiceres. Du skal være opmærksom på, at allerede publicerede moduler ikke vil blive gen-publiceret ved årgangskopieringen 1. oktober, såfremt feltet ’Undervisningssprog’ ikke er udfyldt. Moduler, hvor feltet er udfyldt, vil blive automatisk gen-publiceret til den kommende årgang 2019/2020.
Vi henviser endvidere til den generelle information samt retningslinjer udsendt af fakulteterne.